Dato:
28. - 29. august 2024.
Sted:
BALLE Kursus & Læring, 7182 Bredsten, Vejle.
Bliv opdateret på sikkerhed og regler, når du bruger laboratoriet og få inspiration til en spændende undervisning i skolens laboratorium.
Formål med kurset
At opdatere dig på arbejdsmiljølovens regler og krav, så du kan gennemføre en forsvarlig undervisning i laboratoriet
At give dig inspiration til spændende og sikkert laboratoriearbejde i alle naturfagene
At øge dit kendskab til udstyret i et laboratorium
Kursusbeskrivelse
Kurset er for dig, som mangler et laboratoriekursus eller som trænger til at blive opdateret på de nye regler og få inspiration til elevernes undersøgende arbejde i laboratoriet. Laboratoriekurset giver dig mulighed for at begå dig sikkert og hjemmevant i naturfagslokalerne. Kurset lever op til de regler, der findes indenfor arbejdsmiljøloven, så du kan tage vare på egen og elevernes sikkerhed. Du bliver desuden fortrolig med, hvordan udstyret i laboratoriet anvendes. I løbet af kurset, arbejder vi i laboratoriet med de materialer og det udstyr, som findes i de fleste laboratorier.
De konkrete hands on undersøgelser og teknikker vil blive vægtet højt, og undersøgelserne er lige til at tage med tilbage på skolen og bruge sammen med eleverne. Vi kommer til at arbejde med kemiske analyser, radioaktivitet, mikroskopi, mikroorganismer, dissektion, jordanalyser, lys og lyd.
Læs mere og find programmet i linket nedenfor.