Aktuelle kurser

Sikker i naturfag! – sikkerhedskursus

Del kurset med dine kollegaer:

Dato:

1.-3. november 2022.

Sted:

UCL, Odense.

Fagligt indhold:

På kurset får du kendskab til gældende bestemmelser og retningslinjer. Du bliver klædt på til en tidssvarende laboratorieundervisning med gennemgang af forsøg i praksis samt viden om de nyeste bestemmelser, mærkningsregler og regler for elevdeltagelse.

 

Udbytte:

Kurset veksler mellem gennemgang af gældende bestemmelser vedrørende laboratoriesikkerhed, faglig teori samt dine egne eksperimenter med udvalgte forsøg. Der trækkes på indhold fra alle områder i naturfagene, hvor det er oplagt at inddrage laboratoriearbejde. På kurset får du indsigt i følgende områder:

  • Sikkerhedsudstyr i laboratoriet
  • Fremstilling og brug af arbejdspladsanvisninger
  • Glasudstyr og -forarbejdning
  • Opbevaring, mærkning og håndtering af kemikalier
  • Risikomomenter ved særlige forsøg
  • Anvendelse af trykflasker
  • El og sikkerhed
  • Ioniserende kilder, lys og stråling
  • Arbejdet med biologiske agenser (blod, spyt organer til dissektion mm.)
  • Mikrobiologi
  • Levende dyr
  • Menneskets fysiologi
  • Mikroskopering

Målgruppen:

Kurset henvender sig til lærere, der underviser i fysik/kemi og biologi, og som har brug for opdatering af deres viden om sikkerhed i undervisningen. Naturfagslærere herunder også geografilærere, der samarbejder om naturfag og naturfagsprøven i 7. – 9. klasse kan også med fordel deltage. Det samme gælder natur/teknologilærere, som underviser i laboratoriet.